Formandens beretning 2021

2021 blev desværre endnu et år i Coronaens svøbe. Selv om vi stort set er gået fri indtil for en uge siden, har det alligevel påvirket rigtig meget da alle sociale arrangementer har været aflyst, eller kørt helt ned til et minimum. Det er normalt de sociale arrangementer der styrker fællesskabet i og omkring Fejø Børne- og Kulturhus og også det, der bringer os alle lidt tættere på hinanden. Personalets aftaler i dagtilbuddet om- kring kurser, samt sparrings besøg med erfaringsudveksling med andre dagtilbud, aftaler med vores pæda- gogiske coach har alle været præget af aflysning på aflysning, så i perioder har det næsten syntes umuligt bare at få gennemført et simpelt personalemøde med fuldt fremmøde. 

Ud af det blå meddelte Horslunde Realskole den 7 dec. forældrene via forældre-intra at de pr. 28. januar 2022 ville indstille undervisningen på Fejø, og i stedet hente Fejø børnene i Kragenæs med deres egen bus. Jeg var orienteret 12 dage før med krav om tavshed, da lærerne på Fejø skulle opsiges, og ikke måtte høre rygtet ude i byen. I den mellemliggende periode afsøgte jeg mulige løsningsmodeller, så jeg havde et eller andet at afbøde det forestående chok for forældrene med. Forældrene har efterfølgende brugt tiden på at overveje og undersøge fremtidige løsningsmuligheder for Fejø skole, herunder en satellitløsning med en anden skole. Skolens fremtid for nuværende er uvis efter sommerferien, men der arbejdes stadig på at finde en varig og stabil løsning. Frem til sommerferien er undervisningen sikret midlertidig med en indsam- ling til ansættelse af Susy til at forestå hjemmeundervisning på skolen. 

Desværre skræmmer sporene fra Horslunde ordningen, som gik en svær tid i møde efter Stine Gajdas job- skifte. Jeg synes vi havde gjort alt for at holde linjen ”varm” til Horslunde, men med 4 forskellige skoleleder inden for et år, så blev afstanden for lang og kommunikationen for dårlig, og Fejø skole blev en klods om benet på Horslunde Realskole. I en økonomisk presset situation syntes det for Horlunde at være en prag- matisk løsning at flytte Fejøbørnene til Horslunde, og i samme tag lette en presset økonomi og udfordret ledelse. Det synes dog uforståeligt for en Fejøbo at den gængse opfattelse for beboere på Lolland er; at man uden større udfordringer kan sende små skolebørn på knapt 6 år uledsaget afsted med bus-færge-bus. I teorien måske ja, men i virkelighedens verden så kommer der en dag, hvor barnet bliver sygt i løbet af dagen og færgen netop er indstillet og bussen punkterer på vej til Kragenæs – og mobiltelefonen er løbet tør for strøm. Den situation kan ikke reddes af mor og far der sidder trygt og godt på Fejø medens den lille purk er på egne usikre pendlerben ude i den store verden – så det er absolut no-go at sende Fejøbørn af- sted som pendlere før de er minimum 9-10 år svarende til 3-4. klasse. Efter nogen forklaringer og anskue- liggørelse så kan man få de fleste på Lolland til at se det rimelige i denne betragtning, desværre glemmer de det hurtigt igen, da de ikke har transportudfordringerne inde på livet hver dag. Så når der skal spares – så glemmer man alt om børn. 

Fejø er dybt afhængig af et trygt tilbud for de skolesøgende børn, og det er Fejø Børne- og Kulturhus også, for kommer der ikke en acceptabel løsning så vil børnetallet uvilkårligt falde, og det kan ikke undgå at på- virke vores eksistensberettigelse. 

Vi havde et uvarslet tilsyn i vores ellers velfungerende dagtilbud den 8. nov, som ikke gik så godt. Kontrol- lanten fangede os mildest talt på det forkerte ben på en dag hvor en pædagog havde fri, og en anden pæ- dagog sad begravet i papir-bureaukrati på kontoret, og den tredje er på barsel. Så tilsynet blev på et noget tyndt grundlag; det skal dog ikke være en undskyldning, og jeg har sammen med vores tilknyttede pædago- giske coach Signe Rudal arbejdet på at klæde hele personalegruppen på, så de ved hvordan man håndterer en tilsynssituation uden at stå som et rådyr fanget i en lyskegle. Samtidig har personalet selvfølgelig taget anvisningerne til sig som et Wake-up-call, og har sammen med Signe Rudal lavet en del ændringer i daglig- dagen for at sikre at der altid er en pædagogisk vinkel på tingene. Vi får endnu et uvarslet tilsyn på et tids- punkt inden for et par måneder, og personalet ser frem til at få visket tavlen ren; de er selvfølgelig kede af at have en træls rapport hængende. Signe Rudal har været tilknyttet siden maj måned 2021, og varetager løbende uddannelse af personalet, samt afholder MUS samtaler, og hjælper personalet som en slags pæda- gogisk coach – en løsning personalet er meget glade for, og som også er med til at aflaste formandens dag- lige forpligtigelser i dagtilbuddet. Vi er under konstant udvikling! 

Personalemæssigt har vi været lidt udfordret i 2021, da vi har sendt 2 medarbejdere på barsel (hvilket isole- ret set jo er fantastisk!), og så har vi desværre også har haft en langtidssygemelding. Det er svært at finde gode midlertidige medarbejdere, og det kan ikke undgå at give lidt uro i flokken, men lige nu mener vi at vi står et rigtig godt sted – samtidig med at vi glæder os til at få medarbejder tilbage fra barsel. Vi har et me- get stærkt team i dagtilbuddet, der er meget motiveret for at yde en god service til vores ”kunder”. 

Bestyrelsen tæller stadig 3 af os der i sin tid stiftede FBKH, Morten har valgt at stille hans kandidatur til rådighed i år, for at give plads til de nye kræfter der nu ser ud til at være på vej. Og jeg vil gerne takke Mor- ten mange mange gange for hans gåpåmod og opbakning i alt hvad vi har sat i søen af skibe – rejsen starte- de tilbage i 2014; så det er mere end 7 år du har holdt ud, uden selv at have noget i klemme – dine børn var rykket til Lolland dengang. Du har været en af dem der virkelig har lagt arbejde i det her – specielt de første år, så endnu engang tak på øens, kulturen og børnenes vegne. Vi har en lille erkendtlighed til dig efter den formelle del. 

I 2022 planlægger vi at udvide og renovere dagtilbuddets lokaler med tilhørende kreativt værksted. Vi har jo den paradoksale problemstilling at vi nu i 2 år har været omkring 17 børn i dagtilbuddet, og pladsen er til den trange side. Så et eller andet sted vælger vi at tro på fremtiden med mange børn, og tilpasser os det – alternativet kan vi ikke gå og vente på, moderne og tilsvarende lokaler er en nødvendighed, idet de pæda- gogiske krav stiger konstant, også til indretningen. Bare i de 7 år vi nu har kørt dagtilbud kan vi mærke hvordan kravene til dokumentation og planlægning er steget – uden at vores budget er udvidet af den grund, så det er en kunst at undgå at de varme hænder bliver til kolde kontornusser fingre. Vi bliver jo sta- dig kun aflønnet af kommunen til at ansætte udelukkende pædagogmedhjælpere, medens tilsyn, politikere og forældre skriger på flere uddannede pædagoger. Når vi får vores medarbejder tilbage fra barsel er 3 ud af 5 ansatte pædagoger, så der er helt flot – men det går også kun fordi vi har valgt at køre med en selvsty- rende gruppe uden en egentlig leder, idet ansvaret er placeret hos bestyrelsen. Nu siger jeg ikke dette for at nedgøre vores medhjælpere, de er dedikerede og gør også et flot arbejde, og uden dem var der ikke noget dagtilbud. Med Signe Rudals hjælp ind over synes vi, at vi har en acceptabel struktur, selv om enkelte forældre mangler en decideret leder de kan gå til med deres bekymringer –de må så i stedet gå direkte til en medarbejder, eller til formanden. 

Kulturhus delen af vores butik har mere eller mindre ligget i dvale nu på andet år, og det er lidt smertefuldt at vores fine nye køkken med tilhørende faciliteter ikke har kunnet blive udnyttet til fulde. Vi har et ønske om at styrke vores økonomi med udlejning til fester og arrangementer, men vi har stort set kun set arran- gementer der foregår i etableret foreningsregi, som gratisbrugere, her under corona. Det er også rigtig godt – der er bare også plads til udlejning og indtægter, så det håber vi på i 2022. 

Bestyrelsesformand Niels Sloth Larsen